Institut for Matematisk Erhvervsøkonomi og Statistik MPAS Handelshøjskolen i København August 99 Tue Tjur Projekt 1 Data til denne opgave er stillet til rådighed af Thomas Plenborg, Institut for Regnskabsvæsen, Økonomistyring og Revision, via Gorm Gabrielsen som har foretaget forskellige statistiske analyser af disse data. Data vedrører 207 danske og 89 amerikanske aktie- selskaber. For hvert af disse selskaber har man registreret oplysninger vedrørende aktiekurser, dividende, regnskabsmæssige forhold m.v. over en årrække. Man har endvidere registreret en række oplysninger vedrørende aktiernes ejerskab. Det man primært interesserede sig for i den undersøgelse, som datamaterialet er indsamlet til - og også det som denne opgave blandt andet går ud på at undersøge - var om kursudvikling m.v. er anderledes i virksomheder, hvor en enkelt eller nogle få (i nogle tilfælde medlemmer af direktionen) ejer hovedparten eller en stor del af aktierne. Opgavens formål i bredere forstand er at finde sammenhænge i disse data, der kan være af betydning for en investor som begiver sig ud på aktiemarkedet. Er det for eksempel sådan, at aktiekursen er mere stabil i store selskaber end i små? Er der større risiko forbundet med investering i nogle brancher end i andre? Er der større afkast på amerikanske aktier end på danske? Man kan stille mange spørgsmål af den slags, og opgavens formål er at besvare et rimeligt antal af dem. Afgræsningen af opgaven er således i høj grad op til de studerende, men der stilles selvfølgelig visse minimumskrav. Det vil blive uddybet ved forelæsningerne. I forbindelse med analysen af de amerikanske data skal man være opmærksom på, at den amerikanske del af materialet er udvalgt på en særlig måde, idet man har forsøgt at finde amerikanske selskaber der lignede de danske. Det er således kun den danske del af materialet som kan anses for repræsentativ. Den beskrivelse af data, som følger her, er langtfra udtømmende. Men den skulle være tilstrækkelig til at man kan gå i gang med at orientere sig i materialet. Når vi så har fået et bedre overblik over, hvad vi forstår og hvad vi ikke forstår, kan vi forhåbentlig få Thomas Plenborg til at komme og udfylde hullerne. Data findes på filen 99-1.DAT, som kan hentes via min hjemmeside www.mes.cbs.dk/~sttt (klik på MPAS nederst på siden). Denne tekstfil ser, i stærkt beklippet tilstand, sådan ud: LAND ID USID YEAR SIZE4 LSIZE4 KI4 ENDPRC4 BEGPRC4 RET4 MRET4 DEBTACCE ACCRUAL ACC2 AACUS AACUS1 BETA ECH ELEV INDU SIC PERSIST STDAFV CMOUS WMO10 WMO5 TENPOUT FIVEPOUT EPS NYID 1 1004 * 91 5799824.00 15.5733 5.0303 332.0000 250.0000 .339358 .38284 .6931 * -39.6066 * .13503 1.2021 -.01721 .0568 72 0 .4447 11.6533 .0000 .1001 * .1001 * 14.19654 1004 1 1004 * 92 8913953.40 16.0031 6.0143 421.0000 332.0000 .277656 .40493 .6921 * -34.7734 * .06096 1.0994 .00817 .0509 72 0 .4447 11.6533 .0000 .1001 * .1001 * 16.90933 1004 ... (her mangler godt og vel 18600 linier) 2 1016 90289 96 * * * * * * * * * * * * * * * 50 0 .5749 1.0680 .2700 .7440 .8280 .4740 .5580 * 101016 Filen består af blokke   fem linier, adskilt af tomme linier. Kun de første tre og den sidste er gengivet her. Hver blok indeholder de oplysninger, der hører til en bestemt virksomhed i et bestemt regnskabsår. Der er i alt 3108 sådanne blokke - ud over den første som indeholder forslag til passende variabelnavne. Det kan varmt anbefales at man bruger disse navne frem for at opfinde sine egne, så bliver det nemmere at snakke sammen. Betydningen af de enkelte variable er, som jeg har fået det forklaret, følgende: LAND DK=1, USA=2 ID Virksomhedskode. Dannet ved en matchning (sammenparring) af danske og amerikanske virksomheder efter branche og størrelse. USID Virksomhedskode - kun USA. YEAR Årstal (76-96, for DK kun 91-96). SIZE4 Virksomhedens størrelse = kursværdien af den samlede aktiemasse. Enheden er ukendt og synes at være forskellig for DK og USA. LSIZE4 Den naturlige logaritme til SIZE4. KI4 Kurs divideret med indre værdi. Altså virksomhedens værdi, således som den afspejler sig i den samlede aktiemængdes værdi, målt i forhold til hvad virksomheden ville være værd ved afvikling. ENDPRC4 Aktiekurs ved målingsperiodens (regnskabsårets?) afslutning. BEGPRC4 Aktiekurs ved målingsperiodens (regnskabsårets?) begyndelse. RET4 Aktieafkast (kurstigning + dividende). MRET4 Markedsjusteret aktieafkast. Justeringsmetoden er ukendt. DEBTACCE Gæld divideret med totale aktiver. ACCRUAL "Cashflow" overskud - det vil sige regnskabsmæssigt overskud efter "Warfields definition". ACC2 Det samme som ACCRUAL efter en anden (dansk) definition. AACUS Varianter af AACUS1 ovenstående BETA ? ECH "Earnings change" - regnskabsoverskud minus samme størrelse sidste år, divideret med kurs ved periodens start. ELEV "Earnings level" - regnskabsoverskud divideret med kurs ved periodens start. INDU Branchekode. Heltal mellem 15 og 79, kodning ukendt. SIC 1 for statsreguleret branche, 0 ellers. PERSIST Earnings persistence (?) STDAFV ? CMOUS "Managerial ownership" - andel af virksomheden ejet af den administrerende direktør. WMO10 = CMOUS + TENPOUT WMO5 = CMOUS + FIVEPOUT TENPOUT Andel af virksomheden ejet af "store ejere", idet en stor ejer defineres som en ejer af mindst 10% af aktiekapitalen. FIVEPOUT Andel af virksomheden ejet af "store ejere", idet en stor ejer defineres som en ejer af mindst 5% af aktiekapitalen. EPS Nettoresultat (indgår i beregning af ECH og ELEV) NYID Entydig virksomhedskode (dannet ud fra ID og LAND, idet 100000 er adderet for de amerikanske virksomheder). NYID har 11 manglende værdier, der forekommer uforklarlige. Opgaven afleveres onsdag d. 28. oktober. Man er velkommen til at aflevere gruppevis, men den maksimale gruppestørrelse er 3.