Institut for Matematisk Erhvervsøkonomi og Statistik MPAS Handelshøjskolen i København August 97 Tue Tjur Projekt 1 Data til denne opgave er stillet til rådighed af Steen Henrik Møller, Danmarks JordbrugsForskning i Foulum, efter tilladelse fra de involverede minkavlere. Det drejer sig om et datamateriale vedrørende produktionsstyring for minkfarme. Specielt har formålet med indsamlingen af dette materiale været at få belyst pelsningstidspunktets indflydelse på længden af de producerede skind. Data findes - i tilrettet form - på maskinerne i J425 som en ASCII fil ved navn C:\MPAS\DATA\MINK, som i forkortet udgave ses her: OBS AVLER AAR MD DAG TYPE KROP SKIND VGT PELSNING VGT0 1 4 95 * * 9 47.0 79.0 2155 Tidlig 2350 2 4 95 * * 9 50.5 84.0 2564 Tidlig 2700 3 4 95 * * 9 45.5 73.0 2066 Tidlig 2150 ... 485 50 96 11 27 9 47.0 89.0 2550 Tidlig 2610 486 50 96 11 27 9 47.5 80.0 2230 Tidlig 2280 487 50 96 11 27 9 47.5 81.5 2570 Tidlig 2570 Filen består af en overskriftslinie med forslag til variabelnavne og 487 datalinier, der hver indeholder oplysninger om en mink. Oplysningerne er, i rækkefølge og med de foreslåede navne: OBS: Løbenummer 1-487. AVLER: Minkavlerens identitet (kodet 1,2,4,5,7,8,9,14 eller 50). AAR, MD, DAG: År (95/96), måned og dag for pelsning. TYPE: Farvetype (1,3,7 eller 9) KROP: Kroppens længde i cm ved pelsning. SKIND: Skindets længde i cm efter pelsning. VGT: Kroppens vægt i g ved pelsning. PELSNING: "Tidlig" betyder normalt pelsningstidspunkt, "Sen" at tidspunktet med vilje er udskudt. VGT0: Dyrets vægt ved månedsskiftet oktober/november. Manglende oplysninger er overalt kodet som en stjerne (*). En mere detaljeret beskrivelse af data findes på de følgende 2 1/2 side, klippet (med venlig tilladelse) fra Steen Henrik Møller's Ph.D. afhandling. (klip mangler i netversion) Bemærk: Oplysningerne i skemaet ovenfor er ikke helt i overensstemmelse med datafilen. Vi må gå ud fra, at en vis dataredigering har fundet sted, og at det er datafilen, der indeholder de korrekte oplysninger. En del af afvigelsen skyldes, at avler 5 havde kodet sine mahagony som brune i 1995. Opgaven går ud på at gennemføre en fuldstændig statistisk analyse af de foreliggende data, med særligt henblik på vurdering af pelsningstidspunktets betydning for skindets længde. Besvarelserne afleveres tirsdag d. 28. oktober.