Institut for Matematisk Erhvervsøkonomi og Statistik MPAS Handelshøjskolen i København August 98 Tue Tjur Projekt 1 Data til denne opgave er stillet til rådighed af BRF Kredit via Bo Vincents, der tidligere har foretaget visse analyser af disse data som konsulent. Det drejer sig om vurdering af kreditværdighed (credit-scoring), nærmere bestemt forudsigelse af tvangsauktioner eller situationer der kommer tæt på tvangsauktioner. Det dybere formål med at udtrække og analysere disse tal var at skaffe et beslutningsgrundlag for hvilke låntagere man burde gribe ind over for, i form af en konsulentsamtale og deraf følgende eventuel betalingshenstand eller lånomlægning, med henblik på at undgå en tvangsauktion og de deraf følgende tab. Men det primære problem i den forbindelse, som er det vi vil begrænse os til, er forudsigelse af hvilke låntagere der vil betale (og hvornår). Data kan hentes over internettet. Gå ind på min hjemmeside www.mes.cbs.dk/~sttt. Vælg MPAS (nederst på siden). Fra MPAS siden kan man downloade de seks filer filnavn dato for udtræk antal lån 8912.DAT 30.09.90 eller 20.12.90 8642 9003.DAT 30.09.90 eller 20.12.90 9424 9006.DAT 07.01.90 7771 9009.DAT 11.01.91 8377 9012.DAT 11.01.91 eller 12.03.91 7717 9103.DAT 18.04.91 eller 12.06.91 8445 (men lad være med at gøre det med det samme, de fylder meget, og det enkelte hold får ikke nødvendigvis brug for alle seks). Datoen efter filnavnet angiver hvornår det pågældende udtræk af BRF's register er udtaget. Som man ser er der lidt tvivl om det i nogle tilfælde, men i disse tilfælde skulle det være muligt at se hvilken af de to datoer der er rigtig ved at sammenholde med den variabel, der fortæller hvor mange dage for sent terminen er betalt. Hver fil indeholder oplysninger om de lån, for hvilke en bestemt termin ikke er betalt rettidigt. "Rettidigt" vil sige enten 31/3, 30/6, 30/9 eller 31/12. Den første fil 8912.DAT indeholder således oplysninger om de lån, der ikke er rettidigt afdraget pr. 31/12-89. Bemærk at der forekommer både lån med kvartalsvise afdrag og lån af den gammeldags slags med forfaldsdatoer 31/12 og 30/6. Hver linie i filen svarer til et lån. De 47 oplysninger, der er angivet om hvert enkelt lån, er beskrevet i medfølgende bilag, og vil naturligvis blive yderligere forklaret i forbindelse med undervisningen. Opgaven kan kort formuleres således: Du skal hjælpe BRF med med at beslutte, hvilke restanter man primært bør gribe fat i umiddelbart efter en termin. Opgaven afleveres tirsdag d. 28. oktober. Man er velkommen til at aflevere gruppevis, men den maksimale gruppestørrelse er 3. AMTSKOMMUNUKODER (jvf. variabel nr. 19) (mangler i netversion) Bilag mangler i netversion, henvendelse til Tue Tjur.