Ankomst søndag d. 10. maj. Vi etablerer en enorm teltlejr, med værkstedstelt og det hele. Der bliver også tid til at gå en tur (det er sidste gang der bliver tid til sådan noget).
Undervejs beundres et stort hus, det er noget i den stil vi har tænkt os.
Mandag. Huset ankommer i form af nogle enorme paller, som bliver læsset af
oppe ved grusvejen, 100 m fra der hvor vi skal bygge det.
Derefter kører vi (som så mange gange senere) til tømmerhandleren
efter brædder og sten til fundamentet.
De første af ialt 20 fundamentsten er lagt, og vi kan begynde at opbygge
den laveste side.
Samtidig slæbes bjerge af brædder ned på grunden.
Bygningen af husets fundament. Da grunden skråner en del er det ikke så nemt.
Det tager ca. fire dage
Men endelig bliver vi da færdige, og kan sætte pap og net til gulvisolering i
og montere selve husets bundrem.
Herefter går det pludselig løs. 4-5 dage er gået, men vi når at
efterlade huset med isoleret tag og en presenning ovenpå - lige før det begynder
at regne.
Et par billeder af husets indre, og huset set nede fra skoven. Det er enormt højt
fra den side.